Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Norddjurs Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved at vælge emne og herefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

”Tænk dig om før du ikke stemmer”

Op til kommunalvalget den 19. november sættes der gang i en landdækkende kampagne for at øge valgdeltagelsen.

Ved kommunalvalget afgør borgerne, hvem der skal lede deres kommune i de næste fire år. 

Kommunerne har ansvaret for knap halvdelen af de samlede offentlige midler, og kommunalpolitik handler om de fleste velfærdsopgaver tæt på borgerne.

Alligevel er valgdeltagelsen til kommunalvalg dalende. Ved kommunalvalget i 2009 var stemmeprocenten på 65,8 %, hvilket var den laveste valgdeltagelse i 35 år.

I Norddjurs Kommune var stemmeprocenten 66,2 %, og altså over landsgennemsnittet.

Kommunernes Landforening (KL) gennemfører i samarbejde med Danske Regioner og Økonomi- og Indenrigsministeriet en landsdækkende kampagne op til valget, for at få så mange som muligt til at bruge deres demokratiske ret til at stemme den 19. november.

Kernen i kampagnen er at gøre opmærksom på, at der er en lang brevstemmeperiode før valget, hvor man kan afgive sin stemme.

Norddjurs Kommune deltager aktivt ved at have flere brevstemmesteder, og gøre opmærksom på muligheden for at brevstemme inden valgdagen.

Se mere om KL's kampagne

 

 

Kandidater

Info Kandidater Valgbanner
Kandidatlisterne til kommunalvalget er nu klar